Danmark er et sandt foregangsland inden for iværksætteri, som vi tidligere har skrevet om her på copenhagenconsensus.dk. Danmark boomer med med iværksættere, men vi har et helt specifikt problem i den danske iværksætterverden.
Danmark på 5. plads i verden
I Danmark er det enkelt at opstarte en virksomhed. I følge GEI-rapporten fra 2016 er Danmark det 5. bedste land at starte virksomhed i – kun overgået af USA, Schweiz, Canada og Sverige – det synes jeg vi kan være stolte af. Det skyldes bl.a.
Højt uddannelsesniveau
Begrænset bureaukrati
Infrastruktur
Arbejdsattitude
Ressourcer
Derfor er der altså også flere og flere, der vælger at springe ud som iværksættere. Der er dog et problem – nemlig at danske iværksættere i lavere grad en vores nabolande skaber vækstvirksomheder, men derimod forbliver mindre virksomheder/hobbyvirksomheder.
Tyskland slår Danmark på vækst
Dette problem ses f.eks. ikke i Tyskland selv vi slår dem med længder i følge GEI-rapporten. Tyskerne skaber nemlig i højere grad hurtigt vækstende virksomheder, der bidrager positivt til det tyske nationabruttoprodukt (NBP).
Det vigtigste ved opstart af en virksomhed er selvfølgelig arbejdssomhed og et godt produkt. Det nogle glemmer er, at administrationen af virksomheden er mindst lige så vigtig. Iværksættere skal have styr på administatrationen – ellers kan de ikke overskue den daglige drift samtidig. Jeg tror tyskernes success skyldes, at de fokuserer i høj grad på administrationen af virksomheden og fakturering af deres kunder. Man kan f.eks. downloade en gratis fakturaskabelon i excel her.
Det var ikke kun i 2004, da Copenhagen Consensus blev afholdt, at Danmark viste sig som et sandt forgangsland for verden.
Der findes mange aspekter af sagen og mange løsningsinitiativer, der kan gøre verden til et bedre sted. Hvis vi gerne vil ændre på verdensproblemer som overbefolkning, miljøkatastrofer, sult og sygdom, så hænger det fuldstændigt sammen med en god økonomi. Det økonomiske fundament skal skabes. Derfor vil vi på CopenhagenConsensus.dk gerne dele denne succeshistorie.
Efter finanskrisen har der været en stor nedgang i antallet af nystartede virksomheder i de fleste lande – også i Danmark. Det har vi fået sat en stopper for. I første halvdel af 2014 er der blevet startet 500 nye virksomheder om ugen i Danmark. En stor del af æren skal den nye selskabsform IVS have. Du kan læse artiklen på dr.dk her: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/07/14/082445.htm
Mange økonomer peger på løsninger af verdensproblemer, der indeholder et solidt økonomisk fundament i det område, hvor problemstillingen findes. På CopenhagenConsensus.dk håber vi på, at selskabsformen IVS kan give inspiration til en ny måde at tænke virksomhed på i verden. Det helt specielle ved IVS’et er, at der gælder de samme regler for et IVS som for et anpartsselskab – det er altså ikke ligesom ved en enkeltmandsvirksomhed, hvor stifteren hæfter for alle virksomhedens forpligtelser. Derved er stifteren af IVS’et langt bedre sikret og det er med til at styrke iværksættertrangen. Det vil forhåbentlig kunne overføres til eksempelvis Afrika eller andre underudviklede områder, hvor der er et stort økonomisk potentiale.
År 2061 er året hvor den vel nok mest kendte komet – Halleys Komet kan ses fra jorden. Senest kometen viste sig var den 9. februar 1986. Videnskabsmænd kan meget nøjagtigt beregne præcise hændelser i fremtiden.
Økonomer, forskere og vismænd kan ligesom videnskabsmændene også beregne meget nøjagtigt hvordan verdensbilledet ser ud i fremtiden. Det ser desværre ikke særligt lyst ud. Overbefolkning af jorden, miljøkatastrofer, sult og sygdom er bare nogle af de hændelser der ses i krystalkuglen.
Forskellen på forudsigelser om kometen Halley og livet er på jorden er blot at vi rent faktisk kan gøre noget ved det sidstnævnte!
Copenhagen Consensus
Tænketanken Copenhagen Consensus har det primære formål, at diskutere og undersøge hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at fordele de ressourcer der bliver stillet til rådighed til udvikling. Hvordan kan verden bedst udnytte de midler der findes?
Nøgleordet er ifølge eksperterne: Prioritering!
Om end vi selvfølgelig gerne vil have fokus på alle de nævnte problemstillinger: Overbefolkning, miljøkatastrofer, sult og sygdom. Så handler det i fremtiden om, først og fremmest, at lægge arbejdet på de vigtigste områder.
Der er mange virksomheder der har focus på at vokse og tjene penge, men der er ikke særligt mange virksomheder der fokuserer på at arbejdsmiljøet skal være godt, og at de ansatte skal have det sjovt på arbejdet.
Men her er 2 virksomheder som har valgt at fokusere på at deres medarbejdere skal have det sjovt på jobbet, og som derigennem har opnået vækst rater på både størrelse og indtjening der langt overgår deres konkurenter.
Southwest Airlines – Verdens største flyselskab målt på passagerer
Hvis du har prøvet at flyve med Southwest Airlines ved du at deres ansatte går meget op i at have sjov i hverdagen Youtube har mange eksempler som f.eks.
Det interesandte er at Southwest Airlines også er det flyselskab som har flest passagerer, og at de i alle årene har været en virkelig god forretning for aktionærene også.
“Southwest Airlines Co. er et amerikansk flyselskab, der er verdens største lavprisselskab. Selskabet har hovedsæde i Dallas, Texas, og er verdens største flyselskab målt på passagerer, mens det er det fjerdestørste målt på flyflådens størrelse.” Kilde http://da.wikipedia.org/wiki/Southwest_Airlines
e-conomic – Danmarks største online regnskabsprogram
Man skulle måske ikke tro at et firma der laver et Online regnskabsprogram har som en af deres 5 kerneværdier at man skal “hav det sjovt”, men faktisk så er det en af de vigtigste kerneværdier bag en virksomhed der har haft en vækstrate på 35% 5 år i træk.
Moralen kunne være at hvis du gør det der gør dig glad, så er du bedre til at gøre det, og så vil du også blive belønnet for det, det ville være dejligt hvis hele verden begyndte at tænke på den måde, og tænk hvis vi også begyndte at måle livsværdi frem for penge, men det nok desværre ikke noget vi kommer til at se foreløbig. Måske er det bare sådan at alt det gode vi gør gør noget godt for verden, og for alle dem der lever i den, så hvis vi ale sammen prøver at gøre lidt flere gode ting så vil vi sammen kunne gøre verden til et bedre sted at leve. Det er vel det man kalder en win win!
Der er så mange der er miljøforkæmpere, men hvordan kan der være nogen der ikke er det?
Det er svært at forstå hvordan intelligente menesker kan være ligeglade med den jord vi lever på, det giver ingen mening at save den gren man sidder på over……
Måske er svaret at der er stor uenighed omkring hvad det er der skader miljøet, og i hvor høj grad det skader det?
Når jeg tager min bil og kører en tur til stranden med mine 2 børn og min kone så gør jeg det jo for at nyde naturen og det gode vanmiljø, men jeg ved jo godt at bilen forurener, og at det generelt set er en belastning af naturen at jeg tager ud og ser på den.
Jeg skader miljøet for at nyde mit liv og naturen, og der hvor debatten så må komme er vel hvor meget er jeg villig til at skade naturen for at nyde naturen.
Mon ikke det er et lignende rationale der gør sig gældende i større målestok med de fleste af dem der skader vores allesammens natur?
Tilbage i 2004 samlede Copenhagen Consensus-mødet otte af verdens førende økonomiske eksperter, heraf tre nobelpristagere. Målet med mødet var at nå frem til en prioriteret liste over løsninger på verdens store udfordringer.
Dette møde resulterede i en offentliggørelse af en prioriteret liste over de 17 vigtigste problemer der skulle bekæmpes..
Copenhagen Consensus økonomerne anbefalede dengang, at verden først og fremmest skulle satse på at kontrollere HIV/AIDS. Fordelene blev anslået at være mere end 40 gange så store som omkostningerne. Fejlernæring er nr. 2 på eksperternes liste. Sygdomme, der skyldes mangel på jern, zink, jod og A-vitamin kan afhjælpes ved kosttilskud. Det vil give et exceptionelt højt udbytte i forhold til omkostningerne. Eksperterne anbefaler desuden, at der indføres frihandel, hvilket vil have meget lave omkostninger, og at der afsættes midler til bekæmpelse malaria.
Copenhagen Consensus fandt sted i København 24.-28. maj 2004. 10 anerkendte økonomer udarbejdede op til mødet videnskabelige artikler om de 10 udfordringer. Disse artikler blev anvendt som beslutningsgrundlag for eksperternes prioritering.
Vi skriver nu 2013 og spørgsmålet er om der er sket noget siden da, eller om det stadig er de samme problemer vi kæmper med, og som vi skal kæmpe med.
